Tchai Munch bruger gentagelsens meditative ro til at skabe mønstre i glasset.  Mønstre som bliver interessante ved afbrydelse – som spor der forsvinder i sandet.

Glasset er i sig selv den største inspirationskilde, med en arbejdsform der minder om dansen.  Rytme i bevægelse – at finde tryghed i gentagelsen for at få mod til at improvisere.

Udfordringen ligger i at få struktur på et amorft materiale uden at krænke dets natur.

While the exhibit leads the observer on a journey through the myriad techniques and forms mosaic glass has taken over time, it also purports to celebrate the infinite and, as yet inexhaustible, possibilities still hidden in the material - underscored by the dazzling works of the contemporary Danish glass artist - Tchai Munch. Through her ingenious color combinations - ranging from subtle watercolor tones to strongly expressive color-contrasts, her clarity of form and total mastery of technique, Munch manages to introduce literally and figuratively a new dimension to this ancient tradition, raising mosaic glass to new levels of artistic expression. The prominent place afforded her work in this show is proof of the dynamic force of mosaic glass as an art form aglow with vitality - still alive, still evolving.

Curator: Henrietta Eliezer Brunner

MAKING GLASS IS LIKE DRAWING LINES THROUGH A LANDSCAPE IN SAND.

 NOW AND THEN, THE EYE WILL BE DISTRACTED BY A DISCONTINUATION OF THIS TRACK - THUS EMBARKING ON A JOURNEY OF THE IMAGINATION - A STORY.

 I WISH TO NARRATE A STORY THAT MAKES THE JOURNEY WORTH TRAVELLIING.

 GLASS IS AN EXCELLENT TRAVELLING COMPANION !  IT TRANSPORTS LIGHT , LEADS THE EYE AND CHALLENGES TO PLAY.                                            

The Unknown Craftsman.                   by Soetsu Yanagi

Pattern is born when one reproduces the intuitively perceived essence.  When the intuition weakens, pattern becomes no more than a formal design.  Design as such is no more than an intellectual composition.

A good pattern is pregnant with beauty.  The maker of a pattern draws the essence of the thing seen with his own heartbeat, life to life.

If we see nature as beautiful, then we are, in a sense, seeing it in patterns. Pattern is the crystallization of beauty.  To under-

stand beauty and to understand pattern are aspects of the same thing.  Thus, in all good patterns there is a reinforcing of beauty.  A pattern is not merely exaggeration, but an enhancing of what is true.

Why should pattern be so beautiful?  It provides unlimited scope for the imagination.  Pattern does not explain;  it leaves things to the viewer;  its beauty is determined by freedom it gives to the viewer´s imagination.

REFLECTIONS ON GLASS..................

Glas er balance mellem kaos og orden.

Stemningen på glas-afdelingen betog mig:  hektisk, pulserende, sjovt og med et strejf af galskab.

Den glødende glasmasse.........som Australiens sol.  Jeg var solgt på stedet.

Det er en god ide…….. nu og da at gå tilbage til begyndelsen.

Jeg er jordmoderen, der assisterer ved en lang og anstrengende fødsel.  Glasset ved, hvor det vil hen - jeg er hænderne, der blot er til stede.  Ofte går det godt - hvis jeg er heldig.

At arbejde med glas er på mange måder berigende - jeg har f.eks. meget gode underarmsmuskler.

Glas er et amorft materiale - uden krystallinsk struktur - det opfordrer højlydt om at få sat styr på sig.  Det er en udfordring jeg ikke kan ignorere.  Men det er heldigvis ikke en konkurrence - det er en leg.

At blæse glas binder dig til et punkt hvorom alting drejer - det vil jeg gerne bryde.  Lade betragteren selv vælge hvor udgangspunktet på rejsen skal starte.

Glas i sig selv er inspirerende, det lyser mod nye udtryksmu-

ligheder, tager dig i hånden og siger - Kom!  jeg skal lige vise dig noget.

Når samarbejdet mellem glasset og kunsthåndværkeren virkelig lykkes - ja, så føler jeg stor ydmyghed.

Jeg er blevet mere fri efter jeg har erkendt, at jeg også inde-

holder sorg.  Den sorte farve har fået et formål:  den sætter

farverne i relief.

Mit formsprog er nok lidt kedeligt - men jeg prøver at gøre detaljerne stadigt mere raffinerede, som en rejse i opdagelse og undren.  Både for tilskueren og for mig selv.

Glassets natur fascinerer mig til stadighed - det har en poetisk vilje som er svær ikke at blive forelsket i.

At skabe et værk til Reticello-konkurrencen er for mig en enestående chance for at udfordre min faglige kunnen og ikke mindst udvise respekt og ærbødighed for en teknik, der benytter sig af glas og dets karakteristika på en optimal og yderst poetisk måde.